Vi har hvalpe......


D. 6. marts fødte Islay (Tumbarumba Shades of Brown, DK20207/2020) syv fine, sorte hvalpe, 4 hanner og 3 tæver.

Far til hvalpene er dejlige DKCH(U) DKJUCH Lab Lodur's La Bamba, kaldet Albert.


OBS! Tævehvalpene er reserveret.


Sundhed


Både Islay og Albert er A på hofter og 0 på albuer. Islay er øjenlyst m.a., Albert er øjenlyst u.a.

Hvalpene er genetisk fri for prcd/PRA og CNM og kan ikke udvikle lidelserne tørnæse, EIC, STGD1, OSD, DM eller SD2.


Om hvalpene


Kuldet er af standard type ("gammeldags labrador"). Begge forældre har fremragende og racetypiske temperamenter, smukt eksteriør og er glade, kærlige og samarbejdsvillige. Vi forventer, at hvalpene efter Islay og Albert vil blive dejlige familiehunde, som kan bruges til jagt, næsearbejde (nose work og spor), lydighed og udstilling.


Vores forventninger til hvalpekøbere


Når du køber en hvalp hos os, forventer vi, at du har tænkt dig godt om, sat dig ind i racens behov og kan tilbyde hvalpen/den voksne hund et god, kærligt og aktivt hjem med en stimulerende hverdag hele dens liv. Du kan læse mere ved at klikke på linket her.


Vil du vide mere om Islay og Alberts hvalpe, er du velkommen til at kontakte Jill på tlf. 5260 1717.