Sundhed og avlskrav for labrador
Det er et krav, at alle Labradorer, før de går i avl, skal være røntgenundersøgt i hofter og albuer samt øjenlyst.
Hvis de ikke har kendt gen-status for øjenlidelsen prcd-PRA,
eller hvis denne status ikke er registreret hos DKK, skal de desuden gentestes for lidelsen. Er begge en hunds forældre imidlertid enten fri via deres respektive forældre
eller gentestet og fundet fri for den mutation, der forårsager PRA, behøver hunden dog ikke selv testes før avl. Dette er under forudsætning af, at dens forældres og dens egen genetiske PRA-status er registreret hos
DKK. En hunds registrerede sundhedsdata kan findes hos på Hundeweb
(adgang hertil kræver medlemskab af DKK), eller anført ved forældrene til et aktuelt kuld på Dansk Kennel Klubs eller Dansk Retriever Klubs hvalpeliste, når hvalpene annonceres der.
Avlsrestriktioner og avlsanbefalinger
Ud over de grundlæggende avlsrestriktioner har Dansk Retriever Klub og Dansk Kennel Klub opstillet en række skærpede avlsanbefalinger, som bl.a. omfatter gentest for
lidelserne EIC og CNM.
Der ud over findes en række andre lidelser, som det kan være fornuftigt at teste for, mere om disse kan ses her.
Kuld som, foruden de grundlæggede avlsrestriktioner, også lever op til avlsanbefalingerne, vil på hvalpenes stamtavler have påtrykt teksten:
”Denne hund er avlet efter Dansk Retriever Klubs og DKK’s avlsanbefalinger”.
De gældende avlsrestriktioner og avlsanbefalinger for Labrador Retriever kan ses ved at klikke her: Avlsrestriktioner
Arvegangen
for recessivt nedarvede lidelser
Lidelserne PRA, EIC, HNPK og CNM
har alle recessiv arvegang. Det har den praktiskebetydning, at opdrættere vha. gentestning kan undgå at opdrætte hvalpe, der udvikler lidelserne. Læs her om gentests og brug af bærere
i avlen, Hvordan recessive lidelser nedarves ved forskellige forældrekombinationer, og hvilken betydning, det har for afkommet, kan ses af skemaet her:
Clear: | Individet er helt fri for mutationen, og kan dermed aldrig udvikle sygdommen eller give sygdomsanlægget videre til sit afkom |
Carrier: | Individet er anlægsbærer, som kun bærer mutationen på det ene gen-allel, og kan ikke selv udvikle den aktuelle lidelse. Dog vil individet med 50% statistisk sandsynlighed give anlægget videre til sit afkom. Med en avlspartner med status Fri vil afkommet enten have status Fri eller status Anlægsbærer. I ingen af tilfældene vil afkommet kunne udvikle den aktuelle
lidelse. |
Affected: | Individet er dobbelt anlægsbærer, dvs. bærer mutationen på begge genalleller,
hvorved det på et tidspunkt med stor sandsynlighed vil udvikle lidelsen. Den dobbelte anlægsbærer vil altid give anlægget videre til sit afkom. |